ANNONCE
knud steen larsen.jpg Foto: /ritzau/CARSTEN ANDREASEN/arkiv

Fyret Ewii-direktør: Kritikken har været uden hold i virkeligheden

Knud Steen Larsen fratrådte i går som topchef efter flere dages mediestormvejr.

AF DR FYN

"Jeg har været udsat for en hetz." 

Sådan lyder det fra den nu forhenværende direktør i det jysk-fynske energiselskab Ewii, Knud Steen Larsen, i et interview med DR Fyn.

Han fratrådte i går som topchef efter flere dages mediestormvejr. Og det skete ikke frivilligt. 

"Det er ikke mig, som har truffet afgørelsen. Jeg accepterer bestyrelsens beslutning, men jeg er overrasket over, at det ender på denne måde," siger han til DR P4 Fyn. 

Har du fået en konkret begrundelse? 

"Nej. Beslutningen blev truffet på den del af bestyrelsesmødet i går, hvor jeg ikke var til stede. Jeg fik en kort orientering bagefter." 

Men af den pressemeddelelse, som blev sendt ud tirsdag eftermiddag, fremgår det, at fratrædelsen sker "efter gensidig overenskomst". Er det forkert? 

"Jeg ville gerne være blevet i mit job. Bestyrelsen har ønsket at afbryde samarbejdet nu, og vi er så blevet enige om vilkårene." 

Kan du fortælle, hvad de vilkår går ud på? 

"Nej. Men jeg kan sige, at det sker i henhold til min kontrakt. Der er ikke lavet en særlig aftale i forhold til den aktuelle situation." 

Knud Steen Larsen er i pressen blevet beskyldt for at blande sine personlige interesser ind i driften af selskabet, fordi han som privatperson har investeret millioner med flere af Ewiis forretningsforbindelser, blandt andet direktøren for Munck Gruppen i Nyborg. 

Han har også fået kritik for at have rejst på luksusture med familien, som har været betalt af fodboldklubben OB, som Ewii er sponsor for. 

En ekstern advokatundersøgelse, bestilt af bestyrelsen i Ewii, har netop slår fast, at Knud Steen Larsen ikke har gjort noget forkert. 

"Jeg er blevet frikendt, og det er jeg glad for. Men jeg er ked af det billede, som er blevet tegnet af mig i pressen. Det har været proportionsforvrængning af dimensioner og uden hold i virkeligheden," siger han til DR Fyn.

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR FYN ****

Knud Steen stopper øjeblikkeligt i Ewii

Her er sagerne, som tynger Ewii's topchef

Bestyrelsesformand frikender fyret topchef for anklager

Ewii-kunder kan hænge på millionregning efter topchefens fyring

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her