EnergiWatch
ANNONCE
anholt henrik poulsen jens dresling polfoto.jpg Foto: Jens Dresling, Polfoto

Dong vil drive havvind frem med prisfald

Efter et historisk nul-bud på tyske havvindmøller forstår Dong-topchef Henrik Poulsen godt, at visse finanshuse har reageret med at rynke bryn over den danske vindudvikler. Bankerne har ment, at Dongs bud er risikabelt, men nu maner topchefen til ro.

RITZAU FINANS

Det skal ses som noget positivt, at Dong skal bygge to tyske havvindmølleparker helt uden statsstøtte. Det har Dongs administrerende direktør sagt på en analytikerkonference ifølge Børsen.

"Jeg forstår godt bekymringen over den tilknyttede eksponering over for markedsprisen på elektricitet. Men når havvind bliver mere og mere konkurrencedygtig, er det positivt. Ikke negativt," sagde Henrik Poulsen ifølge avisen.

Energiselskabet kunne i slutningen af sidste uge fortælle, at det har vundet retten til at bygge tre havvindprojekter i den tyske del af Nordsøen, og her var det opsigtsvækkende, at de to af de tre projekter blev vundet på baggrund af bud, hvor der ikke modtages støttetilskud.

Dong ønsker at gå forrest med prisreduktioner i industrien, sagde topchefen på konferencen.

"Det er sådan, at vi vil drive industrien fremad. Helt basalt ser vi det sådan, at vi ikke vil tabe en budrunde på pris og så bagefter fortryde. Her var vores vurdering, at vi ville fortryde det, hvis vi ikke vandt budrunden," sagde han ifølge Børsen.

Henrik Poulsen påpegede også, at Dong mod betaling har mulighed for at trække sig fra projekterne om fire år, hvis der sker ændringer i økonomien.

Mens Nordea ser det som en milepæl, at industrien nu kan byde på projekter uden statsstøtte, nedjusterede Citi sin anbefaling af Dong-aktien til "neutral" fra "køb".

Den amerikanske storbank udviklingen som "skuffende og potentielt destruktive over for værdier," skriver Børsen.

Sydbank: For tidligt for Dong at lade champagnepropperne springe Brancheforening: Dong-bud er en milepæl for grøn energi Dong vinder tre tyske havmølleparker med historisk nulbud Sådan vendte Henrik Poulsen skuden i Dong  

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her