EnergiWatch
ANNONCE
Maabjerg Bioenergy Foto: Jens Bach/Maabjerg Energy Center

Folk bag bio-fabrik vil have staten på banen

Udsigt til milliard-investering: Et offentligt udbud af bioethanol skal være med til at sikre økonomien, lyder det fra konsortiet bag bioethanol-fabrik ved Holstebro.

AF FAGBLADET 3F

I går tirsdag meldte en udenlandsk investor sig på banen og genoplivede dermed drømmen om at etablere Danmarks første fabrik, som skal fremstille anden generations bioethanol. Den hedder Maabjerg Energy Center (MEC) og skal ligge ved Holstebro.

Betingelsen for, at de mange rare penge bliver aktiveret er dog, at de "politiske rammebetingelser" var på plads. Og står det til konsortiet bag MEC, skal staten lave en form for udbud, som er med til at sikre, at MEC i en opstartsperiode kan sælge en hvis mængde bioethanol til en fornuftig pris.

"Vi er meget glade for, at en stor investor har meldt sig på banen. De vil selvfølgelig gerne føle sig trygge ved, at vi kan sælge vores produkt. Derfor foreslår vi en form for offentligt udbud," siger Jørgen Udby til Fagbladet 3F.

Et udbud kan skrues sammen på forskellige måder. En model kan være den, som man kender fra havvindmøller, skriver Fagbladet 3F.

Her beslutter regeringen, at man har brug for en hvis mængde energi. I tilfældet hav-vind et antal megawatt. Så kan forskellige producenter byde ind med en pris. I sidste ende garanterer staten en minimumspris. I tilfældet MEC vil der så være tale om et antal liter bioethanol i stedet for megawatt.

Debatten om MEC er blusset op igen efter det London-baserede investeringsfirma Pioneer Point Partners har oplyst, at de ville investere 1,2 mia. kroner i etableringen af MEC ved Holstebro.

Tidligere har regeringen vedtaget et såkaldt iblandingskrav, hvilket betyder at olieselskaberne skal blande mindst 2,5 pct. bioethanol i den benzin, der sælges her i landet. Det skulle gøre det lettere for MEC at få solgt bioethanolen.

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Fagbladet 3F ****

Britiske millioner genopliver Maabjerg-projekt

Maabjerg-afklaring lader vente på sig

Minister vil se på milliarddyr biogasstøtte  

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her