EnergiWatch
ANNONCE
ABB_Indien.jpg Foto: ABB

Barclays ser bekymrende tegn på vindmarkedet i Indien

Ikke alt kører på skinner i Indien, mener analytikere fra Barclays. De peger på, at ændringerne på det indiske vindmarked kan sætte overskudsgraden under pres.

AF RITZAU FINANS

Det er verdens fjerdestørste vindmarked og inde i en god periode med vækst, men der er også mislyde fra Indien, hvis man spørger analytikerne fra Barclays.

Landet installerede 3,6 gigawatt (GW) i nye vindmøller i 2016 og var ventet at øge det årlige tal med 0,4-0,5 GW i hvert af de kommende år, men nu er der muligvis malurt i bægeret.

Det er blandt andet en gryende tendens til auktioner over elpriserne på nye projekter, som ser ud til at presse potentielt for nyinstallationer. I en nylig auktion blev der budt helt ned til 52 dollar per megawatt-time for et nyt projekt, og det er langt under de seneste års niveauer.

"Vi mener, at det indiske marked historisk set har givet højere overskudsgrad end gennemsnittet, og det kan komme under pres som følge af ændringer i markedet," skriver Barclays i en kommentar tirsdag.

Det vil i så fald - blandt aktierne under Barclays' dækning - gå værst ud over Gamesa - der snart fusionerer med Siemens - og tyske Senvion, der relativt set har størst eksponering mod Indien, mens Vestas ikke har en stor bid af markedet.

Gamesa sad således på en markedsandel på hele 46 pct. i 2016 takket være leveringer af 1,65 GW. Vestas leverede derimod kun 66 megawatt.

Indisk vindselskab køber konkurrents portefølje

Dansk vindleverandør vil indtage Indien

Første indiske udbud på landvind sender prisen ned  

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her