EnergiWatch

Northvolt bygger batterifabrik i Skellefteå og Västerås

Energivirksomheden Northvolt vil placere sin kæmpe batterifabrik i svenske Skellefteå.

Den nye energivirksomhed Northvolt, der producerer batterier, meddelte i denne uge at virksomhedens hovedfabrik skal bygges i svenske Skellefteå med udviklingsafdelingen og et demonstrationsanlæg planlægges i Västerås.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

"Europa bevæger sig hurtigt mod elektrificering. Sverige har en unik position til at etablere batteriproduktion i stor skala, som støtter denne udvikling med sin rene og fornyelsesbare energi," siger grundlægger og adm. dir. Peter Carlsson, der har en fortid hos Tesla.

At udviklingsafdelingen etableres i Västerås begrundes med byens store kendskab til energiteknik, med flere store multinationale firmaer på plads og med ABB i teten. Skellefteå er en råvare- og mineklynge der oplyses at passe godt som etableringssted for Northvolts hovedfabrik. Fra starten havde Northvolt listet 10 mulige etableringssteder i Sverige og Finland som de kontaktede, heriblandt Malmø.

Anlægget i Västerås vurderes til at få 300-400 ansatte og skal stå klar i 2019. Fabrikken i Skellefteå forventes at få 2.000 – 2.500 ansatte og skal stå klar i 2020 for at være fuldt udbygget i 2023 med en produktionskapacitet på 32 GWh batterier per år.

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF ØRESUND NEWS ****

Northvolt og ABB partner op om Europas største batterifabrik

Toyota og Mazda går sammen om ny teknologi til elbiler

 

Forsiden lige nu

Solid fremgang til vindstop-parti på Mors

Borgmester i Morsø, Hans Ejner Bertelsen, var i maj med til at indføre et fuldstændigt stop for nye vindmøller i kommunen. Hans parti får ifølge de foreløbige stemmetal markant fremgang ved dagens kommunalvalg.

Seneste Cleantech

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere