ANNONCE
tesla model s ørken.jpg

Ikke alt ved Norges boom i elbiler er lige positivt

Boblebade og Teslaer giver problemer i Norge, fordi elnettet flere steder er for svagt til at klare den meget store stigning i efterspørgslen på strøm. Elbilerne er hovedsynderen i et problem, som i øjeblikket får propperne til at sprænge flere steder i det energirige land.

AF

I løbet af de seneste fem år har der ikke været så meget som skyggen af tvivl i det internationale elbilssamfund om, at Norge er det ubestridte pragteksempel på, at en omstilling til en grønnere og elbaseret transportsektor er mulig.

Landet, som er rigt på både elproducerende vandkraft og olieforekomster, havde i 2010 en elbilsflåde på bare 3.347 vogne, og i august i år blev samme tal opgjort til  mere end 123.000. Udviklingen svarer til en stigning på 3581 pct. (i Danmark er samme tal 3119 pct. t.om. marts), og mens det indgyder optimisme hos grønne tænketanke og aktionærerne i Tesla, så har den voldsomme udbygning også en slagside.

Norske Teknisk Ukebrev skriver, at man flere steder i Norge har så store problemer med at dimensionere nettet til de store strømslugere, at man melder om overbelastning flere steder. Det giver sig udslag i blink i lyset og sikringer, der sprænger. Teknisk Ukebrev citerer en talsmand fra Lyse elnet for, at man visse steder "balancerer på en knivsæg."

Nordjyder råber vagt i gevær: Ikke flere solceller, tak

Bjørn Brattelid siger, at belastningen er steget drastisk de senere år.

"På den ene side har LED-pærer og andre elbesparende løsninger ført til en lavere belastning. På den anden side har elbiler ført til udfordringer. I dag balancerer vi på en knivsæg flere steder," siger Bjørn Brattelid, som har arbejdet med elnettet siden 1981.

Selvom en række eksperter er enige i, at elbilerne udgør hovedproblemet, så er ikke kun deres komme, som er med til at belaste det, som i forvejen er et flere steder svagt elnet.

Det angives også, at elektriske boblebade er et større investeringsobjekt for nordmændene i øjeblikket, og det er som bekendt også tit en energikrævende proces at varme vand op. Ydermere fortæller Teknisk Ukebrev, at Stavanger er hårdt presset på området. Det skyldes også, at større huse gennem de senere år er blevet omdannet til lejligheder, og dermed vil en enkelt elaftager blive til mange.

I artiklen nævnes det, at man ud over at investere i netforstærkning og udbygning af transformerstationer, kan man også forsøge at få elbilisterne til at agere anderledes. Situationen er nemlig vært i højtider såsom påske, pinse og jul, hvor mange holder fri og er hjemme. Samtidig overvejer flere energiselskaber at investere i batterier for at lagre spidsbelastning.

Fire procent af den norske bilflåde består af elbiler.

Danmark kan køre CO2-friløb frem mod 2030 Datacentre kan blive løftestang for flere vindmøller Kinesisk elbils-strategi presser Europa  

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her