ANNONCE
Nipper_og_smileyerne.jpg

Rusland sætter gang i Grundfos

Efter en række år med store udfordringer i Rusland er der nu igen gang i markedet for danske Grundfos. Det giver øget indtjening.

AF

Der er igen kommet gang i kasseapperaterne i den danske pumpekoncern Grundfos. Det skriver Børsen.

Det er bl.a. det russiske marked, der med en massiv vækst på omkring 20 pct. er med til at trække salget i den rigtige retning i de seks første måneder af 2017.

"Det har været møgtræls i Rusland de seneste tre år. Vi har været tungere eksponeret derovre end de fleste af vores konkurrenter, og nu, hvor der kommer vækst i markedet igen, står vi godt, fordi vi har valgt ikke bare at lukke og fyre," siger Mads Nipper, topchefi Grundfos, til Børsen.

I følge Grundfos chefen er det primært en øget russisk appetit på investeringer blandt andet inden for byggeri og infrastruktur, der driver markedet.

Grundfos løfter omsætningen til 12,2 mia. kr. – en stigning på 5,8 pct. i forhold til samme periode sidste år. Samtidig steg overskuddet efter skat fra 557 mio. kr. til 781 mio. kr., mens driftsindtjeningen (ebit) endte nord for 1 mia. kr.

Dermed opnår Grundfos det bedste halvårsresultat i fem år. Ud over Rusland bidrager især Kina til det øgede salg.

"Vi døjer lidt med at finde noget at klage over i øjeblikket," siger Mads Nipper til Børsen.

Kinesisk energiminister skal se på dansk energiteknologi  

Grundfos klarer sig bedre end konkurrenter trods nulvækst  

 

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her