EnergiWatch

Norge støtter ladestandere til brintbiler

Norske bilister må kigge langt efter muligheden for at lade brintbiler op, og de få selskaber, som har investeret i standere, kan ikke tjene penge på dem. Det skal et nyt tiltag nu lave om på.

Den norske regering har vedtaget en femårig støtteordning til virksomheder, som ønsker at udbygge infrastrukturen omkring brintbiler. Det skriver Bloomberg.

I dag findes der blot tre brintladestandere i osloområdet, men med de nuværende priser er det ikke muligt at gøre eksisterende eller nye investeringer kommercielt bæredygtige.

Med støtteordningen kan hver enkelt ny og eksisterende ladestander i hovedstadsområdet få op mod en million norske kroner i støtte om året i maksimalt tre år. Afkast, som overstiger ti pct., skal dog betales tilbage til statskassen.

Regeringen har afsat i alt 25 mio. norske kroner til ordningen, svarende til næsten 20 mio. danske kroner.

Ifølge Bloomberg er støtteordningen allerede godkendt af EU.

Dansk-norsk brintselskab vil give elbilen kamp til stregen

IMF ser benzinbilen gå samme vej som hesten

Toyota vil sælge banebrydende elbil fra 2022

Dansk-norsk brintselskab får gennembrud hos Shell

Forsiden lige nu

Statoil tildeler olie-kontrakter for milliarder

Olieselskabet Statoil har tildelt tre kontrakter til tre forskellige leverandører til en samlet værdi af otte mia. norske kr. Den ene af aftalerne går til Aker Solutions, som for nylig landede en stor kontrakt med Maersk Drilling.

Vestas fusionerer europæiske salgskontorer

Den danske mølleproducent har besluttet sig for at smelte de to salgsenheder for Nordeuropa og Centraleuropa sammen. Det betyder et farvel til Klaus Steen Mortensen, der er chef for Vestas i Nordeuropa.

Seneste Cleantech

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere