ANNONCE
London Foto: /ritzau/Thomas Borberg

Londons ikoniske taxaer skifter til el

Producenten bag de sorte taxier i London vil begynde at producere dem som hybridbiler.

AF RITZAU FINANS

Ligesom de røde, dobbeltdækkerbusser er de sorte taxier i London en ikonisk del af den britiske hovedstad. De sorte taxier, der har været en del af bybilledet siden 1948, står nu over for en stor forandring.

Ifølge The Guardian vil producenten bag nemlig gå over til at producere taxierne som hybridbiler, biler der kører på både el og benzin.

"Diesel-taxierne vil forsvinde, det er en eneste vej frem. Men det vil ikke ske øjeblikkeligt," siger administrerende direktør for London Taxi Company, Chris Gubbey, ifølge The Guardian.

Selskabet, der blev købt af kinesiske Geely i 2013, skifter samtidigt navn til London Electric Vehicle Company, håber på, at have 150 af de nye eldrevne taxier i Londons gader til næste år.

De nye taxier kan køre 110 kilometer på deres batteri.

Nye regler fra Londons bystyre dikterer, at alle nye taxier fra 1. januar skal køre på el eller være i stand til at køre helt uden udledning af skadelige gasser. Da taxier samtidigt ikke må være ældre end 15 år betyder det ifølge The Guardian, at de sidste dieseldrevne taxier i London kan være væk i 2032.

Volvo vil have elmotor i alle biler fra 2019

Frankrig vil forbyde fossile biler i 2040

Forbrugerne siger nej til elbiler

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her