ANNONCE
velux Jørgen Tang-Jensen - MIK ESKESTAD.jpg Foto: Mik Eskestad

Velux-boss krydser fingre for brændende bildæk

Jørgen Tang-Jensen håber på både egne, Frankrigs og Europas vegne, at Emmanuel Macron sikrer sig absolut flertal i den franske Nationalforsamling.

AF

Frankrig kan på søndag endegyldigt marchere mod nye tider.

Efter sidste måneds valg af den midtersøgende og EU-venlige Emmanuel Macron som landets nye præsident fik hans til lejligheden dannede parti, La République en marche, ved sidste uges første runde af parlamentsvalget 32 pct. af stemmerne sammen med alliancepartiet Mouvemnet Democrate. Bredt ud over landets valgkredse fordelte stemmerne sig på en måde, så Macron ser ud til at få absolut flertal i Nationalforsamlingen.

Fastholdes den tendens, kan Macrons parti sætte sig på hele 430 af de 577 pladser i parlamentet. Det vil give et solidt flertal til at gennemføre de reformer af blandt andet det franske arbejdsmarked, præsidenten barslede med under sin valgkamp. Med en arbejdsløshed på omkring 10 pct. og et arbejdsmarked præget af begrænset mobilitet vil det være en stor fordel for både Frankrig og Europa, mener Velux' adm. direktør.

"Jeg er slet ikke i tvivl om, at det vil være til fordel for den franske befolkning, for Frankrig og en fordel for Europa, hvis Macron får det flertal, som alting tyder på, han gør. Og at han så vel at mærke tør gøre det, han har sagt, han vil gøre," siger Jørgen Tang-Jensen til Børsen, hvor han dog forventer, at reformer vil medføre "brændende bildæk, traktorer på motorvejen, og hvad der ellers hører sig til i Frankrig".

Europa er Velux' suverænt vigtigste marked med omkring 90 pct. af milliardforretningen inden for eget kontinent. Heriblandt er Frankrig med sine omkring 67 mio. indbyggere naturligvis blandt de vigtigste markeder for cleantechselskabet, der har tre fabrikker i landet.

Også før valget af Emmanuel Macron så Velux dog fransk fremmarch.

"Det har rykket relativt bredt set i Europa. Norden og Storbritannien har leveret pænt, det samme har Frankrig og Benelux," sagde Jørgen Tang-Jensen efter fremlæggelsen af årsregnskabet for 2016 i marts.

"Det er svært at forstå, at det kan være så godt"

Foruden en reform af arbejdsmarkedet vil Emmanuel Macron reformere det offentlige system ved at skære 120.000 funktionærstillinger, mens landets komplicerede pensionssystem med dusinvis af forskellige ordninger skal samles til ét system. Det skal være med til at sætte gang i den vigende vækst i landet og reducere det offentlige underskud, der i årevis har været højere end de 3 pct. af BNP, EU's stabilitetspagt tillader.

Macrons sejr kan medføre stor vækst i vindindustrien

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her