ANNONCE
Fisker+Inc+Launches+a+New+Service+Model+March+24,+2017.jpg Foto: Fisker

Dansker atter klar til at slås med Tesla

Bevæbnet med en ny elbil forsøger Henrik Fisker atter at erobre markedet for elbiler. Efter at have forladt sit selskab grundet uenighed med ledelsen er han vendt tilbage og lover blandt andet opladning på blot 9 minutter.

AF

Med en lovning på opladning på kun 9 minutter og en rækkevidde på over 600 km vil selskabet Fisker Inc tage kampen op med Tesla på elbilmarkedet.

Bag selskabet står danskeren Henrik Fisker, der også var manden bag hybridbilen Fisker Karma. Nu er han klar med endnu et skud i bøssen i form af elbilen Fisker Emotion.

"Fisker Emotion: Verdens mest avancerede elbil. Rækkevidde på mere end 400 mil, hurtig opladning på 9 minutter, selvstyrende og tilkoblet. Meget stolt af, hvad vi laver," skriver Henrik Fisker på Twitter.

Ifølge Dagens Næringsliv er det en unik batteriteknologi, der ifølge Fisker skulle have den højeste energitæthed i verden, som muliggør rækkevidden og den hurtige opladning.

Mediet beretter også, at prisen for bilen vil lyde på 129.000 dollar, hvilket skulle være det samme som introprisen i USA for Teslas Model S P100D, der har en rækkevidde på 315 mil.

Produktionen af Fisker Emotion er ifølge mediet planlagt til at begynde i 2019.

En ulykker kommer sjældent...

Tilbage i 2011 forsøgte Henrik Fisker også at erobre elbilmarkedet med hybridbilen Fisker Karma.

Her blev bilen sat i produktion, og væltede ind med forskellige priser. Bilen vandt således årets design hos magasinet Automobile, ligesom Time Magazine kårede dem som en af de 50 bedste innovationer i 2011.

I det populære bilprogram Top Gear var der også ros til bilen, der fik titlen ”Luxury Car of the Year” af BBC-programmet.

Men alt godt har en slutning, og allerede i december 2011 begyndte problemerne at melde sig på banen.

Her tilbagekalder Fiskers batterileverandør, A123 Systems, deres batteri. Det gentager sig i marts 2012.

Da kalenderen i 2012 når til oktober, går A123 Systems fallit, og Fisker står uden en leverandør af batterier.

Der bliver i 2012 solgt mere end 2.000 Fisker Karma.

Uenig med ledelsen

Alt er langt fra godt i selskabet, der dengang gik under navnet Fisker Automotive, og som Henrik Fisker stiftede i 2007.

I marts 2013 trækker Henrik Fisker sig fra selskabet på grund af store uenigheder med ledelsen om strategien.

I november 2014 går det så helt galt for Fisker Automotive. Her begærer Hybrid Technology LLC om en frivillig konkurs af Fisker Automotive.

Kort efter bliver aktiverne i Fisker Automotive opkøbt af Wanxiang på en auktion i forbindelse med selskabets konkurs. Prisen lyder på 149,2 mio. dollar.

Return of the Fisker

I september 2016 er Fisker så atter tilbage.

Her relancerer Henrik Fisker selskabet under navnet Fisker Inc.

Henrik Fisker har i øvrigt stået bag designet på mange legendariske biler.

CV’et tæller foruden Fisker Karma biler som BMW Z8, Aston Martin DB9, Aston Martin V8 Vantage og mange flere.

Dansk bildesigner tager kampen op imod Tesla

Danskskabt hybridbil opkøbes af reservedelsgigant

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her