EnergiWatch

Ny batteriløsning skal gøre danskerne uafhængige af el-selskaberne

Det tyske selskab Sonnen er klar med en intelligent batterilagring, som de mener kan gøre danskerne næsten helt uafhængige af deres el-selskab.

En intelligent lagringsenhed er så smart, at de danske el-selskaber kan blive nærmest overflødige, mener selskabet bag.

For ifølge selskabet lærer lagringsenheden dit forbrugsmønster i hustanden at kende, tjekker vejrudsigten, udregner prognoser for kommende perioder og handler strøm for dig, når strømmen er billig.

I en kombination med et solcelleanlæg eller en anden vedvarende energikilde, sørger Sonnenbatteriet for, at man opnår den højest mulige egetforbrug af denne strøm, man selv har produceret.

Men træerne er ikke vokset helt ind i himlen for Sonnen. For selskabet må erkende, at du ikke bliver helt uafhængige, faktisk kun nærmest uafhængig. For i en pressemeddelelse konstaterer selskabet, at egetforbruget vil kunne dække mellem 70-80 pct. af energiforbruget.

På det danske marked samarbejder Sonnen med Viasol, der allerede skulle have installeret de første anlæg. Og direktøren i Viasol er ikke sen til at rose produktet.

"At SonnenBatteriet nu er tilgængelig i Danmark, er en rigtig god nyhed for alle private solcelleejere. Det er ganske enkelt det bedste og produkt på markedet, og SonnenBatteriet sætter de andre løsninger vi har set fra bl.a. Tesla, LG, SMA og kinesiske Hybrid Power og Solax langt ud på sidelinjen," udtaler direktør i Viasol Rasmus Christiansen i pressemeddelelsen.

Sonnenbatteriet er ifølge pressemeddelelsen globalt set installeret mere end 20.000 gange, og nu er turen altså kommet til Danmark.

"Vi oplever stor interesse omkring produktet allerede, og vi er slet ikke begyndt at markedsføre SonnenBatteriet i Danmark endnu," udtaler Rasmus Christiansen i pressemeddelelsen.

Sonnenbatteriet vil kunne blive installeret ved både nye- og allerede eksisterende solcelleanlæg, og forventningerne hos Viasol er høje.

"Markedet for lagring af strøm er i rivende udvikling, og vi er i Viasol naturligvis meget stolte over, at en markant spiller som Sonnen har valgt at indgå en langsigtet aftale med os omkring det danske marked. Vi forventer, at SonnenBatteriet for alvor kan være med til at sætte gang i det danske solcellemarked, nu hvor vi kan gøre danskerne uafhængige at el-selskaberne og samtidig give dem en økonomisk gevinst," udtaler Rasmus Christiansen i pressemeddelelsen.

Finsk industrigigant køber sig ind i energilagring

Professor kritiserer projekt med Europas største batteri

Malmø kan få gigantisk batterifabrik med 2.500 job

Forsiden lige nu

Brud og ulykke sender europæiske gaspriser i svingninger

Den voldsomme eksplosion på østrigsk gasanlæg og brud på en gasledning i Nordsøen har medført svingende energipriser i flere lande i løbet af denne uge. Reparation af gasledning i Nordsøen kan tage uger snarere end dage, lyder det fra operatøren Ineos.

København vil skabe energihub i ny havnebydel

30 virksomheder skal flytte ind i et nyt fællesskab i Nordhavnen i København. Det bliver til det nye EnergyLab Nordhavn, som får fokus på fokus på bæredygtig byudvikling og energiløsninger.

Seneste Cleantech

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere