ANNONCE
brint .jpg Foto: Jens Dresling, Polfoto

Brintbusserne ryger til en anden kommune end Slagelse

JIVE-projektet med brintbusserne er slut for Slagelse Kommune. En anden dansk kommune overtager, og de manglende 47 millioner kroner er fundet.

AF SJÆLLANDSKE

Sjællandske afslørede den 27. marts, at Slagelses kommunaldirektør, Jane Wiis, på et møde med konsulentvirksomheden EUE ApS den 8. marts ønskede JIVE-projektet hen, hvor peberet gror, med formuleringer som "få nu det lort lagt ned, så vi kan komme videre," og "jeg gider ikke bruge min tid på det der JIVE-væsen".

Onsdag eftermiddag modtog kommunaldirektøren så en mail fra direktør i EUE, David Drachmann-Sunne, med besked om, at Slagelse Kommune som ønsket er udtrådt af projektet.

David Drachmann-Sunne oplyser til Sjællandske, at en anden kommune i Danmark har overtaget JIVE-projektet, ligesom de manglende 47 millioner kroner er fundet.

"Jeg er glad for, at projektet bliver i Danmark," siger David Drachmann-Sunne, der ikke ønsker at sætte navn på kommunen, fordi den selv ønsker at gå ud med nyheden, til Sjællandske.

"Man må jo sige, at Jane Wiis’ bemærkning om »at få lagt det lort ned, så vi kan komme videre...« er blevet eksekveret i en lynende fart. Jeg tror dog, at mange i byrådet har svært ved at forstå, hvorfra kompetencen til så vigtig en beslutning kommer."

"Det er mit udvalg, der har den formelle kompetence," siger Villum Christensen (LA), formand for erhvervs- plan-, og miljøudvalget, til Sjællandske og fortsætter:

"Så hvis ikke borgmesteren på egen hånd har givet mandat til denne beslutning, så er det jo en ganske alvorlig sag."

Jane Wiis skriver i en svarmail til byrådet, »at jeg er slet ikke enig i David Drachmann-Sunnes konklusion om udkommet af mødet den 8. marts«, erfarer Sjællandske.

Borgmester Stén Knuth (V) er ikke vendt tilbage på Sjællandskes henvendelser onsdag aften, men han kritiserede på Facebook tidligere på dagen Villum Christensen for at ville fyre erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektør Lone Wenzell for åbent tæppe. Hun var indtil i går leder i JIVE-projektet.

Sjællandske erfarer, at brintbusserne kommer til at køre i Jylland i en kommune, der også har en Venstre-borgmester.

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Sjællandske ****

Brintbranche uddeler ris og ros til eksportstrategi

Vattenfall vil bruge brint til grønt brændstof

Dansk-norsk brintselskab vil give elbilen kamp til stregen

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her