ANNONCE
ladestation.JPG Foto: Clever

Danske ladestationer bliver sat op på norske tanke

Danske Clever har indgået en aftale med den norske tankstationskæde YX om at sætte ladestationer til elbiler op. Samarbejdet i Europas førende elbilsnation er en del af Clever og E.Ons satsning på infrastrukturen for eldrevne biler.

AF

Den danske virksomhed Clever skal fra 2018 sætte 20 ladestationer til elbiler op på norske YX-tanke, skriver Berlingske Business. Det sker som led i en større satsning på infrastrukturen for elbiler, som Clever og energi-giganten E.On sammen har søsat.

YX-tankene har i dag 210 forretninger og en del af Reitangruppen. I 2019 er planen, at Reitangruppen skal overtage 87 Shell/7-eleven-stationer i Norge. YX-servicestationerne er en del af Uno X-gruppen, der også har tankstationer i Danmark. En udvidelse på den front er lige pt. ikke på tegnebrættet, men heller ikke utænkelig, lyder det fra Casper Kirketerp-Møller, direktør for Clever.

"Vi kigger selvfølgelig på markeder, og det er en no-brainer, når man kigger på Norge, at det er det mest interessante marked, der findes for elbiler," siger han til Berlingske Business.

Norge er Europas førende elbilnation med 100.000 elektriske biler på vejene. Til sammenligning er der lidt under 9000 elbiler i Danmark. En del af forklaringen på forskellen i antallet af de eldrevne biler er, at der i 2015 blev vedtaget gradvist stigende afgifter på elbiler i Danmark. De næste fem år skal prisen således stige med 20 pct. Salget af elbiler er dalet, og i år er der ikke solgt en eneste Tesla i Danmark.

Clever sukker efter politisk indgriben: Vi har kapacitet til det dobbelte antal elbiler

Norge fortsætter lyn-udrulning af elbiler

Salget af elbiler er ikke bare gået i stå – antallet falder

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her