EnergiWatch
ANNONCE
tesla-elonmusk.jpg Foto: AP Photo/Polfoto/Ringo H.W. Chiu

Her er første synlige bevis på Teslas gigafabrik

De første billeder er sluppet ud fra Elon Musks byggeri af verdens næststørste bygning. Den synes påkrævet, for Tesla har ansat så mange, at der også er hyret en til at finde parkeringspladser.

AF

Fabrikshaller nyder sjældent samme status som spædbørn og festmåltider, når det kommer til at tiltrække kameraenes interesse. Undtagelsen er imidlertid Teslas kommende Gigafactory, der har været omgærdet af så stor mystik og hype, at en fotojournalist i oktober blev arresteret, efter at han forsøgte at snige sig ind for at tage billeder af byggeriet.

Sædvanen tro har Tesla og topchef Elon Musk da også været dygtig til at sikre store forventninger. Fabrikken skal producere 500.000 batterier, hvilket selvfølgelig er mere end nogen anden, og byggeriet er naturligvis eksorbiant. Ifølge Tesla selv bliver det verdens næststørste bygning marginalt efter Boeings største flyfabrik - men selvklart med plads til at udvide.

Nu er de første billeder af batterifabrikken så sluppet ud. Eller det vil sige at det næppe er sket uden samtykke fra bilproducenten. For det er ingenlunde grynede billeder der er gedulgt udsmuglet, men derimod billeder af en kvalitet, så de nærmest ligner grafiske illustrationer.

 

Det er således den garvede bilfotograf James Lipman, der på sin Instagram-profil har lagt billederne op. Dels af en foyer, hvor et gigantisk Tesla-logo troner over et sofaarrangement, og dels af udsigten til ladestationen på producentens egen ladestander på Electric Avenue.

På sidstnævnte billeder ser der i øvrigt ud til at være god plads til parkering. Det kan være ganske nyttigt, for efter at elbilproducenten har vokset sig fra 899 ansatte ved udgangen af 2010 til 14.000 i dag, er der blevet trængt på de nuværende p-pladser. Noget der næppe kommer til at ændre sig med den på Twitter barslede ansættelse af 4.500 yderligere folk frem mod 2020.

Faktisk er der så mange ansatte, at en af dem er ansat til at finde parkeringspladser til de andre, da der aldrig er pladser at få i nærheden af hovedkvarteret i Palo Alto, skriver Wall Street Journal.

"Jeg tror, at vi på et eller andet tidspunkt bygger et konsolideret hovedkvarter," har Elon Musk tidligere konstateret.

EU giver Tesla dansk julegave

I dag vil Tesla ændre fremtiden drastisk

Tesla-boss advarer Danmark

Porsche sender ikon på banen mod Tesla

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her