EnergiWatch

Rigmænds bio-drøm tæt på at blive til virkelighed

Rigmændene Karsten Ree og Henrik Lind står bag opbygningen af et stort dansk bioraffinaderi til 1,4 mia. kr., som for alvor kan komme på skinner i 2015.

2015 kan blive året, hvor Karsten Ree og Henrik Lind trykker på startknappen til et stort bioraffinaderiprojekt på Djursland til ikke mindre end 1,4 mia. kr.

Rigmændene bag henholdsvis Den Blå Avis og energihandlerfirmaet Danske Commodities er nemlig hovedaktionærerne i selskabet DBH Technology, som udvikler projektet Hveiti.

Kernen i projektet er et stort bioraffinaderi ved Grenå, der skal omdanne stivelsen i foderhvede, der normalt gives til svin og køer, til bioethanol til transportsektoren, mens resten af foderhveden skal omdannes til proteinrigt kraftfoder, som skal sælges til landbrugssektoren.

Ifølge Svend Brandstrup Hansen, der er projektansvarlig og en del af bestyrelsen i DBH Technology, vil der blive taget en investeringsbeslutning i løbet af det nye år.

”Spiller tingene lidt i vores retning, burde vi kunne producere fra midten af 2017," siger han til EnergiWatch om bioraffinaderiet, som er projektsat til årligt at kunne producere 200 mio. liter bioethanol og 147.000 tons kraftfoder.

Arbejder på aftaler

De to rigmænd har investeret i Hveiti via deres holdingselskaber - Karsten Ree Holding og Lind Invest - og projektet har allerede brugt 200 mio. kr. på at købe og klargøre havnearealer på 20 hektar på Grenå Havn samt på omkostninger til selve projektudviklingen.

De to hovedinvestorer skal dog ikke levere alle pengene til bioraffinaderiet selv. De skal derimod finansieres eksternt, men for at få projektets lånegiver til at sige ja, er hovedudfordringen pt. at få aftaler på plads med forsynings- og aftagevirksomheder til bioraffinaderiet.

”Det skal være nogle anerkendte selskaber, og dem har vi faktisk i spil lige for øjeblikket. De sidder og regner på deres egen risiko ved at gå ind i projektet,” siger Svend Brandstrup Hansen.

Han vil ikke nævne navnene på de pågældende virksomheder, ligesom han ikke vil nævne, hvor mange penge Karsten Ree og Henrik Lind har bekræftet, at de vil skyde i projektet. Foreløbig dækker rigmændene de løbende udviklingsudgifter i DBH Technology.

Tæt på startskud sidste år

Faktisk var projektet allerede for lidt mere end et år siden tæt på at få et samarbejde med en stor tysk virksomhed, som ville kunne have sparket gang i projektet, forklarer Svend Brandstrup Hansen.

"Men det, der ødelagde det for os, var den usikkerhed, der var på EU-niveau om det her," siger han med henvisning til de diskussioner, der har været i Bruxelles omkring brugen af biobrændstoffer i forhold til, hvor meget og hvilken slags der skal bruges.

Hveiti-projektet kategoriseres nemlig under det, som er kendt som 1. generationsbiobrændstoffer, som udvindes af foder og fødevarer som f.eks. majs eller hvede.

Men af frygt for stigninger i fødevarepriserne går trenden i stedet mod større brug af 2. generationsbiobrændstoffer, der laves på f.eks. affald fra landbruget. Men her er teknologien endnu ikke særlig udbredt, bl.a. fordi investorerne har holdt igen på grund af politisk usikkerhed, og prisen er også markant højere.

Hos DBH Technology er man dog ikke enig i hverken kategoriseringen af Hveiti-projektet eller bekymringerne om 1. generationsbiobrændstof.

Unuancerede politikere

"Vi tager kun den del ud af foderhveden, der kan bruges til energi - resten kommer tilbage til fodermarkedet. Så det er en ret begrænset del, vi tager ud, og det er det nuancerede syn, som man ikke har kigget på rent politisk. Der har man bare sagt, at man ikke skal komme foder i tanken,” lyder det fra Svend Brandstrup Hansen

Han henviser desuden til, at en stribe rapporter, fra bl.a. Verdensbanken, viser, at det ikke er 1. generationsbiobrændstoffer, der giver højere fødevarepriser.

"70 pct. af påvirkningen på fødevarepriserne kommer fra energipriserne. For jo mere sofistikerede vores fødevarer bliver, jo mere bliver de handlet, flyttet, opbevaret, frosset og alt muligt andet, og jo mere energi går der ned i produktet. Det betyder så, at hvis energipriserne stiger, så stiger fødevarepriser også," siger han.

"Det har ikke noget at gøre med, at vi køber en given mængde foderhvede op og så vil lave et energiprodukt af den del af det af kornet, som kan bruges til det."

Går i gang under alle omstændigheder

EU mangler endnu at sætte de endelige grænser for, hvor meget og hvilke typer biobrændstof der skal hældes i den europæiske benzin.

EU's energiministrene foreslog i sommer et loft på 1. generationsbioethanol på 7 pct. som led i unionens overordnede mål om, at ti pct. af EU's brændstofforbrug skal komme fra vedvarende energi. I dag kommer ca. fem pct. fra vedvarende kilder. Samtidig blev ministrene enige om et ikke-bindende mål for 2. generationsbiobrændstoffer på 0,5 pct.

Europa-Parlamentet mangler endnu at give deres besyv med på grænserne, og efter forsinkelser forventes det først at ske med en afstemning i løbet af foråret, og indtil da vil DBH Technology ikke sætte gang i projektet.

"Der er endnu ikke kommet nogle nøjagtige rammer for det her, og når vi ved ikke, hvor stort markedet potentielt kan blive, tør vi ikke investere i det endnu," siger Svend Brandstrup Hansen.

Men selv hvis parlamentarikerne skulle gøre livet sværere for 1. generationsprojekter som Hveiti, så regner selskabet med at gå i gang alligevel.

"Vi går sgu i markedet"

”Vores situation er, at vi er så langt, at hvis vi kan få supply- og offtake-aftaler på plads, så kan vi også finansiere det, og så er vores tilgang, at så går vi sgu i markedet," siger Svend Brandstrup Hansen.

"For vi mener, at vi er meget konkurrencedygtige med et helt nyt anlæg, som er etableret på havnen i Grenå, og hvor hele vores kundegrundlag for proteinproduktionen er lige uden for døren. Der ligger vi meget bedre end mange af de udenlandske 1. generationsbioethanolanlæg i f.eks. Tyskland og Frankrig ligger, som har mange transportproblemer. Samtidig er der også i vores område et stort overskud af foderhvede, og det betyder også noget rent prismæssigt," forklarer han.

”Så vi er klar til at gå ud i konkurrencen og presse andre ud af det lille marked, der er, indtil man på et senere tidspunkt får den politiske opbakning, og markedet bliver større.”

Og Svend Brandstrup Hansen er sikker på, at markedet bliver større, og at Hveiti har opskriften på succes.

"Den overordnede EU-målsætning om 40 pct. CO2-reduktion i 2030 kan man simpelthen ikke opnå uden at inddrage transport- og landbrugssektoren. Så enkelt er det. Derfor er vi trygge ved, at der vil komme bud efter vores produkter og måde at gøre tingene på.”

Strid om, hvor grøn biomassen reelt er

Abengoa åbner sit første kommercielle 2G-anlæg i USA

Granbio tæt på nyt ethanolanlæg

Kartelsag: EU går nu efter ethanolproducenter

Forsiden lige nu

Vindmøller trænger sig på i stemmeboksen til kommunalvalget

I en række kommuner vil konflikter og uenighed om antallet af møller og størrelse på dem sandsynligvis få afgørende betydning for tirsdagens kommunalvalg. EnergiWatch guider her til, hvilke kommuner der er værd at holde øje med for vindbranchen i morgen.

"De er idioter, som ønsker, at vi dør"

I et langt interview med magasinet Rolling Stone fortæller Elon Musk om stort og småt. Samtidig langer han hårdt ud efter kritikere, der vædder på kursfald og ifølge ham, skaber falske rygter.

Skotsk regering redder vindleverandør

Den økonomisk trængte fundamentproducent BiFab har sikret en livline fra det skotske selvstyre, der har strikket hjælpepakke sammen, så arbejdet på havpark kan fuldføres.

Seneste Cleantech

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere