EnergiWatch
ANNONCE
tesla model s ørken.jpg Amerikanerne er vilde med Tesla S

Tesla-elbil slår Audi og Lexus

Successen for den luksuriøse elbil Tesla S fortsætter. Bilen er nu den tredje mest solgte luksusbil i Californien – mere populær end Audi.

AF SØREN SPRINGBORG

Den har netop haft sin europæiske premiere, den er hyldet som den måske sikreste bil nogensinde, og nu kan Tesla også glæde sig over, at selskabets Model S i hjemstaten Californien overgår to hæderkronede luksusbiler som Audi A6 og Lexus GS i salgstal.

Tesla S solgte i 1. halvår 2013 4.714 biler i Californien. Det gør bilen til den tredje mest solgte luksusbil i staten – kun overgået af BMW's 5-serie og Mercedes' E-klasse, der begge solgte omkring 6.000 eksemplarer.

At Tesla allerede nu overgår Audi har vakt opsigt i Californien, hvor netop den tyske Audi ellers længe har haft et fast publikum blandt statens it-millionærer og Hollywood-producenter.

Taxa-chef: Elbiler er "vanvittigt gode"

Tesla-bil sikreste nogensinde

Tesla lurer på bilfabrikker i Europa  

Stærkt hjemmemarked

Californien har længe været et stærkt marked for elbiler. Staten har den strengest lovgivning for udledningskrav i USA, og i flere år har det medført stærke salgstal for især hybridbiler. At en elbil sælger tæt på 5000 biler på under et halvt år – og så endda biler i luksusklassen, er dog aldrig set før. Samlet står elbiler for omkring 1 procent af bilsalget i Californien.

Det er dog ikke kun i Californien, at salget af Tesla S går over alle forventninger. Med 5150 biler leveret samlet i andet kvartal i år overgik Tesla klart egne forventninger om en leveringsrate på omkring 4.500 i kvartalet.  Samlet har Tesla leveret over 10.000 Model S det seneste halve år – og heraf er lidt under halvdelen altså gået til hjemmestaten Californien.

Tesla-boss med nye vilde planer

Tesla stormer frem  

Medvind til Leaf

Også en anden elbil melder om opmuntrende nyt fra USA. Nissans elbil Leaf har netop meldt om en fremgang på 335 procent det seneste år.

Leaf, der fik et kraftigt facelift dette forår, solgte i 2011 omkring 9.600 biler i USA – det tal er altså nu over 30.000. I lighed med Tesla S sælger Nissan Leaf også bedst i Californien, hvor den blandt andet i San Francisco nu er på top-ti over mest solgte biler. Men også i byer som St. Louis, Chicago og Seattle sælger Leaf'en stærkt.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her