EnergiWatch

Rockwool vil bygge fabrik i Rumænien

Den danske stenuldsproducent vil bruge 50 mio. euro på at udvide sin produktionskapacitet i Østeuropa, efter regeringen i Rumænien har udtrykt ønske om blandt andet at højne energieffektiviteten i landets bygninger.

Danske Rockwool optrapper sin tilstedeværelse i Rumænien, hvor man med en nyinvestering på 50 mio. euro ønsker at opføre en fabrik. Det oplyser selskabet i en meddelelse.

Planerne kommer ifølge selskabet, fordi den rumænske regering har sat det som et politisk mål at øge energieffektiviteten i bygninger samt at forbedre brandsikkerheden.

Intentionen om byggeriet har tidligere været meddelt offentligt.

"Som verdens førende producent af ikke-brændbare stenuldprodukter ser vi frem til at dele vores viden og ekspertise i at gøre bygninger mere komfortable, energieffektive og sikre med regeringen, kunder og andre interessenter. Det er en viden, som vi har opbygget over de sidste 80 år," udtaler selskabets Gilles Maria.

Rockwool har i næsten 20 år haft et slagskontor i Rumænien.

Den nye fabrik får et dansk priskkilt på 372 mio. kr. og skal ligge i den sydlige Prahova-provins. Man forventer at kunne levere de første batt stenuld i 2019.

"Vi har forsynet vores rumænske kunder med højkvalitets isoleringsprodukter og services i næsten 20 år, og når den nye fabrik står klar, vil den tillade os at levere en endnu højere grad af service i Rumænien og de omkringliggende lande," udtaler Rafael Rodriguez, der er sydeuropæisk distriktschef.

Rockwool vurderer, at investeringen vil skabe 150 direkte jobs og yderligere 300 indirekte arbejdspladser.

Rockwool fuldfører køb efter næsten 50 år

Rockwool kaster sig over ishockey

Rockwool rykker nærmere på investeringer i Europa i 2018

Positive markeder og højere priser giver Rockwool-vækst

Forsiden lige nu

Norsk analytiker skifter olie ud med grøn energi

Thina Margrethe Saltvedt stopper efter ti år som olieanalytiker i Nordea Markets, skriver Dagens Næringsliv. Hun bliver dog i banken, hvor hun skal være analytiker i sustainable finance med fokus på grøn energi og klimarisici.

Seneste Cleantech

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere