EnergiWatch

Clever og Eon satser 380 millioner på ladenetværk

Ladestanderproducenten installerer sammen med energiselskabet 180 ladestationer i de kommende tre år men satser på at doble op.

Den danske producent af ladestandere til elbiler, Clever, vil tilbage i førersædet på det europæiske marked. I samarbejde med energiselskabet Eon skal der over de kommende tre år installeres 180 ladestationer med omkring 800 ladepunkter ned igennem Europa.

Det skriver Børsen og Clever.

"Det er uden tvivl det største, vi har været med til. Vi er ikke ret gamle, vi har 30 mennesker i Danmark, vi er næsten en startup. Det er det største partnerskab, vi har været med til, og det bliver en stor investering for Eon og Clever," siger adm. direktør i Clever, Casper Kirketerp-Møller, til avisen.

Samarbejdet med Eon kommer efter en annoncering tilbage i februar om et strategisk partnerskab mellem selskaberne. Planen med det fælles selskab, der skal installere stationerne med 120-180 kilometers afstand på motorvejene fra Norge og Sverige i nord, ned gennem Danmark og videre sydpå gennem Tyskland, Frankrig, Italien og med en afstikker til England.

I første omgang er ladekapaciten på standerne 150 kW, hvilket skal give 400 km rækkevidde på 20-30 minutter. Standerne leveres dog med mulighed for opgradering til 350 kW, når teknologien tillader det. Endvidere er det ifølge Børsens artikel Clevers ambition at fordoble satset til 400 ladestationer.

"Et pålideligt netværk af ultra-fast charging stationer er sammen med hjemmeopladning og destinationsladning en af de vigtigste forudsætninger for at muliggøre markedsadoptionen af e-mobilitet", siger chefansvarlig for emobilitet i Eon, Andreas Pfeiffer.

Til avisen afdækker ladestanderproducenten, der er ejet af en række danske energiselskaber, at den foreløbige satsning koster 380 mio. kr., hvoraf EU via fonden Connecting Europe Facility (CEF) bidrager med 10 mio. euro (74 mio. kr.)

Blandt andet via et krav i det kommende bygningsdirektiv satser EU markant på at finmaske infrastrukturen for elbiler. Det satser også andre end Clever og Eon på at tilbyde; blandt andet er det hollandske selskab Newmotion vokset markant de seneste år via samarbejdsaftaler med konventionelle aktører som Total og Shell. I sidste måned tog sidstnævnte konsekvensen og købte den hollandske producent.

Shell køber Europas største operatør af ladestandere

El-konge forsvarer milliontab på elbilsprojekt: "Det er jo bare en hobby-investering"

Millionerne fosser ud af el-kongernes elbilsatsning

Forsiden lige nu

Dansk Energi kræver politisk ro om grøn forskning

Forskning i nye rene energiformer skal have bedre langsigtede rammer, hvis Danmark stadig skal være med, mener Dansk Energi ovenpå FN-møde i Bonn. Mødet var et skridt i den rigtige retning, men der skal langt mere fart på, mener danske græsrødder.

Seneste Cleantech

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere